Leverandører
Vores leverandører er udvalgt efter vores filosofi om, at næste generation også skal kunne bruge jordens ressourcer.
Her kan du finde information om, hvem mange af vores leverandører er og hvorfor vi har udvalgt dem som leverandører.


ORIGINAL BEANS
Vi bruger chokolade fra det hollandske firma Original Beans. Set med vores øjne er Original Beans en chokolade leverandør, som tager ansvaret som producent til et helt nyt niveau.
Deres mission er:
Speak what's true. Eat what's pure. Preserve what's rare.
Udover at indkøbe og producere cacao i yder eller truede områder, sørger Original Beans for at plante træer i disse områder. De arbejder tæt sammen med cacaofarmerne og underviser dem i, hvordan de passer bedst muligt på træer og jorden. At blive Original Beans farmer kan sammenlignes med at skifte et midlertidigt job ud med et fast arbejde til en dobbelt så høj løn. Cacaoen bliver en kilde til sikkerhed og stolthed i stedet for grov udnyttelse. En mangeårig cacao købskontrakt med Original Beans betyder, at en familie bliver i stand til at dyrke deres egen mad og sælge overskuddet på lokale farmer markeder.
Original Beans er vores meget tætte leverandør og samarbejdspartner. Læs mere om støtteprojekterne, som salget af de forskellige varianter af chokolade, går til: Original Beans > Støtteprojekter.


THISE MEJERI
Vi benytter udelukkende mejeri produkter fra Thise. Thise Mejeri har samme respekt for råvarerne, som vi selv har og så går de op i, at produkterne skal smage godt - ikke kun fordi de er fremstillet på et økologisk grundlag. Thise Mejeri blev grundlagt næsten samtidig med, at de danske økologiregler så dagens lys. Thises pionér-gruppe havde i flere år arbejdet med giftfrit landbrug og flere af landmændene medvirkede også til formuleringen af de første økologiregler. Regelsættet og kontrollen er de ydre rammer, men det er den helt klare opfattelse hos Thises landmænd, at de er i en proces, hvor økologireglerne løbende skal forbedres i takt med, at målene ændrer sig og barren sættes højere. En af Thises ambitioner er altid at gøre det bedre end godt nok og så arbejder Thise landmændene med passion, glæde og stolthed over at være en del af Thise-fællesskabet og de færdige produkter. Thise drømmer om at udvikle stærke og forpligtende relationer til de danskere, som dagligt vælger Thises produkter. Thise Mejeri har desuden en ambition om at ville fremstå som den seriøse og troværdige leverandør af økologiske mejeriprodukter til det danske folk.
Forbrugernes tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til, og måske er det den vigtigste daglige udfordring for landmændene og for alle dem, der arbejder på mejeriet.
Hos Mark Hermann Chocolate har vi samme ambitioner, hvorfor Thise er den helt rigtige leverandør for os.
Du kan læse mere om Thise Mejeri på deres hjemmeside.


KLS PUREPRINT
Al vores emballage bliver trykt hos KLS PurePrint.
KLS PurePrint A/S er et af Danmarks største og mest miljøbevidste trykkerier med ISO 14001, Svanemærket, FSC og 100 % CO2 neutral. De lever op til det, som de selv vurderer som værende verdens skrappeste og mest kompromisløse certificering, Cradle to Cradle, der analyserer samtlige ingredienser i produktet. For at overholde kravene skal det bl.a. tilsikres, at der ikke er tilsat nogen skadelige kemikalier som findes på listen ”Banned List of Chemicals”.
Der benyttes udelukkende bruges stoffer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø. KLS PurePrint anbefaler at anvende produkterne til genbrug, hvilket giver bedst udnyttelse af jordens ressourcer, men produkterne er ligeledes biologisk nedbrydelige. I 2016 fik KLS PurePrint den glæde, at Danmarks Naturfredsningsforening anbefalede at trykke med PurePrint.
KLS PurePrint kalder det selv for fuld bæredygtighed, hvilket vi hos Mark Hermann Chocolate kun kan være enige og netop derfor er KLS PurePrint vores leverandør af emballage.
KLS PurePrint har også skrevet en artikel om os og hvorfor, det er helt naturligt, at vi får produceret vores æsker hos dem.
Du kan læse mere om KLS PurePrint på deres hjemmeside.


NATIVE
Vi bruger rørsukker fra Native. Natives tilgang til en grønnere og mere social ansvarlig produktion af rørsukker plantagerne gør, at de i vores øjne er den stærkeste producent af rørsukker.
Læs mere om Native og deres bæredygtige system til at producere rørsukker på deres hjemmeside.


EXBERRY
Vi benytter primært naturlige farver til farve til at farve vores produkter. Exberry er førende på markedet indenfor farver til mad. Exberrys farver er naturlige, ikke-GMO og fremstillet af frugter, grøntsager og spiselige planter. De har fuld kontrol med deres forsyningskæde og bruger ingen kemiske stoffer til at fremstille deres farver.
Læs mere om Exberry og deres bæredygtige system til at producere naturlige farver til fødevarer på deres hjemmeside.


VALSEMØLLEN
Mel malet på grøn energi. Det gør Valsemøllen og det stemmer godt overens med vores filosofi om bæredygtighed. Størstedelen af melet fra Valsemøllen kommer fra korn, der er dyrket på danske marker, så turen fra mark over mølle og ud til os som kunde er så kort som mulig. Transporten af melet udleder derfor så lidt CO2 som muligt. Kornet er desuden dyrket uden brug af stråforkorter og nedvisningsmidler som round-up.
Emballagen fra Valsemøllen er FSC-mærket. Det betyder, at de er lavet af FSC-certificeret træ. På den måde er vi med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra.
Læs mere om Valsemøllen og deres ansvar for bæredygtighed på deres hjemmeside.


CLEVER COFFEE
Leverandør af verdens bedste kaffe efter vores smag!
Udover at levere verdens bedste kaffe, handler CleverCoffee, "direct-trade" - præcis ligesom Original Beans chokolade, som vi bruger og forhandler, gør. Lars og Lindy, som står bag CleverCoffee gør en kæmpe indsats for at finde kaffer, der ikke er som ”alt det andet” på markedet. De stræber efter god kvalitet, transparens og bæredygtighed.
CleverCoffee er B-Corp certificeret. B-Corp er en bevægelse for virksomheder med et fremsynet mindset, som stræber efter at bruge forretningen til at skabe positiv indvirkning på omverdenen. Det betyder, at B-Corps ikke blot konkurrerer om at være den bedste virksomhed i verden – men den bedste virksomhed for verden.
CleverCoffees mission om kvalitet i alle led og transparens i højsædet stemmer overens med Mark Hermann Chocolates, hvorfor der ingen tvivl er om, at CleverCoffee er den perfekte leverandør for os, når der gælder kaffe.
Læs mere om CleverCoffee på deres hjemmeside.


AGRANA
Agrana leverer vores glukosepulver og lever op til vores krav om bæredygtighed.
Læs mere om Agrana på deres hjemmeside.


NATUR-ENERGI
Vi får vores strøm fra Natur-energi og sammen med dem skubber vi på til den grønne omstilling.
Større efterspørgsel efter vindstrøm betyder automatisk, at der bliver bygget flere vindmøller. Et helt centralt element i Natur-Energis grønne filosofi har fra starten været at aktivt bidrage til at bygge nye vedvarende energianlæg – nemlig vindmøller. Det er den mest effektive måde at neutralisere vores CO2-fodaftryk på ifølge eldeklarationen, der er udarbejdet af Dansk Energi, energinet.dk, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Energistyrelsen og Forbrugerrådet.
Natur-Energi kæmper for en 100% fossilfri energiforsyning i Danmark og samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp og Verdens Skove om at skabe strømprodukter, der gør en forskel.
Læs mere om Natur-Energi på deres hjemmeside.