Handelsbetingelser

 

HANDELSBETINGELSER - MARK HERMANN CHOCOLATE

Det skal være nemt at shoppe online hos Mark Hermann Chocolate ApS.

Vi tilbyder fri fragt i Danmark på ordrer fra 500DKK og derover. Vi sender med PostNord og du kan vælge mellem, at få din ordre leveret til din hjemmeadresse eller til nærmeste pakkeshop .

Du kan også vælge at afhente dine varer i vores produktionslokaler i Søborg efter aftale. Det er selvfølgelig helt gratis.

 

VIRKSOMHED

Mark Hermann Chocolate ApS

Rosenkæret 15

2860 Søborg

CVR nr.: 37996327

Tel: 52 40 81 90

Email: info@mhchocolate.dk

 

VORES PRISER

Alle de viste priser på webshoppen er i danske kroner (DKK) og inkl. moms og andre afgifter.

Er du erhvervskunde, så bedes du kontakte os.

 

ONLINE BETALING OG PRISER

Betaling ske ske med betalingskort eller Mobile Pay. På www.markhermannchocolate.dk kan du betale med følgende kort:

Dankort
eDankort
Visa
Visa electron
Mastercard
Der er ingen gebyrer forbundet med betaling på mhchocolate.dk. Vi trækker først beløbet, når vi har afsendt din ordre.

Vi forbeholder os retten til at ændre vores priser samt tilføje, ændre eller fjerne særlige tilbud, hvis nødvendigt. Ændringer i priser vil dog ikke påvirke en ordre, som er afgivet og gennemført før, at vi ændrede priserne.

Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at alle viste priser er korrekte. I tilfælde af en forkert pris, vil vi kontakte dig skriftligt for at informere dig om fejlen og spørge til, om du fortsat ønsker din ordre. Vi vil give dig muligheden for at købe varerne til den korrekte pris eller annullere din ordre eller den del af din ordre, som havde forkert pris. Vi ekspederer ikke din ordre før, at vi hører fra dig. Hører vi ikke fra dig indenfor 3 dage, vil vi annullere din ordre og informere dig om dette.

 

VORES VARER

Vi gør vores yderste til at sikre, at alle beskrivelser og billeder repræsenterer vores varer. Vær dog opmærksom på følgende:

  • Billeder af vores produkter er udelukkende for at illustrere produkterne. Da alt er håndlavet, kan farver og mønstre variere, men vi bestræber os på, at billederne af vores produkter afspejler de produkter, du som kunde modtager
  • Billeder af vores emballage er ligeledes udelukkende for at illustrationens skyld, hvilket betyder, at emballagen i nogle tilfælde kan ændre sig
  • Alle vores produkter er fremstillet i samme miljø, hvorfor vi ikke kan garantere, at produkter uden nødder er 100% fri for spor af nødder
  • Oversigt over holdbarhed på produkterne kan findes i vores på vores webshop mhchocolate.dk under Kundeservice nederst på siden i Spørgsmål og Svar
  • Vi er en mindre produktionsvirksomhed, hvor alt er håndlavet, hvorfor vi ikke kan garantere, at alle produkter er på lager. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt, hvis du har bestilt en vare, vi ikke har på lager

BETINGELSER FOR KAGE OG DESSERT ORDRER - BEMÆRK SÆRLIGE BETINGELSER FOR BRYLLUPSKAGER

Alle special kage- og dessertordrer (design, ingredienser, farver, mønstre mv.) skal bestilles senest 14 dage før leveringsdatoen.

For bryllupskager anbefaler vi, at I afgiver bestillingen 2-3 måneder før, at brylluppet skal afholdes.

Af hensyn til planlægning samt råvarebestilling til special kage- og dessertordrer (design, ingredienser, farve, mønstre) skal vi modtage din bestilling senest 14 dage inden leveringsdatoen.

Ved alle bestillinger anbefaler vi, at du læser ordrebekræftelsen grundigt igennem og kontakter os så hurtigt som muligt, hvis der er uoverensstemmelser eller ændringer til din ordre - dog senest 14 dage før leveringsdato. For bryllupskager skal vi modtage indsigelse eller ændring til ordren senest 30 dage før leveringsdatoen.

Falder din bestillingsdato sammen med vores henstilling om at modtage indsigelser og eller ændringer til ordrebekræftelsen jvf ovenstående, så er vi til at tale med og vi vil selvfølgelig gøre hvad vi kan for, at alle bliver tilfredse.

Du skal være opmærksom på, at ændringer til design, ingredienser eller størrelse/antal samt afhentnings-/leveringstidspunkt måske ikke er muligt på grund af travlhed i produktionen. Hvis arbejdet med din kage eller dessert allerede er påbegyndt, forbeholder vi os retten til at hæve prisen som følge af ændringerne.

Alle billeder, som vi har vist dig for at imødekomme dine ønsker til design, er udelukkende med illustrativt formål. Da alle vores produkter er håndlavede, kan der forekomme mindre forskelle i farver og design. Vi anbefaler, at du inkluderer alle dine ønsker (design, mousse, smage, farver, mønstre, stil mv.) før, at du afgiver din ordre. Imødekommer du ikke dette, kan vi – grundet tidspres – være nødsaget til at tage beslutningen for dig.

Vi forbeholder os også retten til at ændre på designet, hvis der opstår omstændigheder udenfor vores kontrol (f.eks. vejr), som går ud over kagens kvalitet. Du vil naturligvis blive informeret om dette og vi gøre vores yderste til, at ændringerne holdes på et minimum.

Bestiller du igennem vores webshop, vil du betale direkte igennem vores betalingssystem. Hvis du ikke bestiller igennem vores webshop, modtager du en faktura efter afhentnings-/leveringsdatoen medmindre, at vi har truffet anden aftale herom. Vores betalingsbetingelser er fakturadato + 8 dage. For bryllupskager gælder det dog, at betaling skal falde samme dag, som ordren afgives. Minimumsbestilling for bryllupskage er 24 kuverter.

For ordrer på kager og desserter på 500DKK og derover, som ikke går igennem Mark Hermann Chocolate webshop, skal der betales et depositum på 50% af den samlede ordre senest 8 dage efter ordreafgivelsen. Når du har betalt depositummet, accepterer du samtidig Mark Hermann Chocolate Handelsbetingelser. Slutbeløbet faktureres umiddelbart efter afhentnings-/leveringsdatoen medmindre, at vi har truffet anden aftale herom.

Afbestilling af kager og desserter skal ske senest 14 dage før afhentnings-/leveringsdatoen. Følgende regler gælder for afbestilling af kager og desserter:

  • Sker afbestilling tidligere end 14 dage før arrangement refunderes hele depositummet
  • Sker afbestilling mellem 14 og 7 dage før arrangement refunderes depositum ikke
  • Sker afbestilling 7 dage eller senere før arrangement opkræves hele prisen

Afbestilling af bryllupskage skal ske senest 30 dage før afhentnings-/leveringsdatoen. Følgende regler gælder for afbestilling af bryllupskage:

  • Sker afbestilling tidligere end 30 dage før arrangement refunderes hele beløbet
  • Sker afbestilling mellem 30 og 15 dage før arrangementet refunderes halvdelen af beløbet
  • Sker afbestilling mellem 14 dage eller senere før arrangement opkræves hele prisen

I forbindelse med internationale ordrer kræver vi fuld betaling før, at vi accepterer og påbegynder din ordre. Internationale bestillinger foretaget online betales som beskrevet ovenfor. Når du har foretaget betalingen, accepterer du samtidig Mark Hermann Chocolates Handelsbetingelser.

Der betales fuldt beløb på ordrer foretaget gennem vores webshop www.mhchocolate.dk medmindre andet er angivet eller aftalt med Mark Hermann Chocolate. Når du foretager en betaling igennem Mark Hermann Chocolate webshop, accepterer du samtidig vores Handelsbetingelser.

 

LEJE AF BRYLLUPSSTATIV

Prisen for leje af et stativ og dekoration er 500kr samt et depositum på 1.500kr. Depositum refunderes, når vi har modtaget stativet retur fra jer. Stativet skal være rengjort, når det returneres. Er stativet ikke rengjort, refunderes kun 1.000kr af depositummet. Stativet skal i øvrigt returneres senest den førstkommende onsdag efter afholdelse af bryluppet medmindre, at der er truffet særlig aftale herom. Returneres statitivet ikke rettidigt, kan depositummet ikke refunderes, da betingelserne for leje af stativ ikke er overholdt.

 

ORDREBEKRÆFTELSE

Du modtager en ordrebekræftelse kort tid efter, at du har gennemført et køb på www.mhchocolate.dk

Vi anbefaler, at du tjekker din ordrebekræftelse igennem med det samme og kontakter os hurtigst muligt på mail info@mhchocolate.dk, såfremt du har ændringer til din ordre.

 

FRAGT OG LEVERING

Vi sender varer med PostNord mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Ordrer lagt torsdag efter kl. 16:00 vil først blive afsendt den følgende mandag, medmindre særskilt aftale er indgået.

Alle varer, som bliver købt gennem www.mhchocolate.dk webshop vil normalt blive afsendt som anført ovenfor. I travle perioder forbeholder Mark Hermann Chocolate sig dog retten til at sende varer på andre dage end de anførte. Det betyder, at du må forvente 1-4 dages leveringstid. Vi vil dog altid gøre vores yderste for at afsende din ordre hurtigst muligt.

BEMÆRK, at vi i varme perioder ikke sender om torsdagen. Varme perioder defineres som en dagtemperatur på 24 grader og derover. Dette skyldes, at vi ikke vil risikere, at din chokolade udsættes for varme weekenden over, hvis fragtfirmaet først leverer din pakke om mandagen.

Du vil modtage et tracking nummer så snart, at vi har afsendt dine varer.

Du kan også vælge at afhente din ordre i vores produktionslokaler på Rosenkæret 15, 2860 Søborg. Du vil modtage en email så snart, at din ordre er klar til afhentning.

Bestiller du for mere end 500DKK, tilbyder vi gratis levering til en PostNord pakkeshop efter eget valg. Ønsker du levering til din hjemmeadresse, vil der være et gebyr på 15DKK.

Bestiller du for mindre en 500DKK, koster det 69DKK at få leveret til en PostNord pakkeshop efter eget valg. Ønsker du levering til din hjemmeadresse, koster dette +15DKK.

Har du særlige ønsker til indpakning f.eks. i forbindelse med firmagaver eller gavekurve, så skriv til os i kommentarfeltet eller ring til os på +45 52 40 81 90.

Har du spørgsmål til leveringen, så send os venligst en e-mail på info@mhchocolate.dk eller ring til os på +45 52 40 81 90.

For internationale leveringer gælder andre priser. Kontakt os venligst herom enten på en e-mail: info@mhchocolate.dk eller ring til os på +45 52 40 81 90.

 

SÆRLIGT OMKRING AFHENTNING OG LEVERING AF VORES DESSERTER, KAGER SAMT BRYLLUPSKAGER

Når du afhenter din ordre i vores produktionslokaler i Søborg, beder vi dig tjekke, at produkter svarer til det, der er anført på din ordrebekræftelse. I det tilfælde, at det er en tredjepart, der afhenter din ordre, er det dig som køber, der har ansvaret for at sikre, at tredjepart er bekendt med detaljerne og kan godkende produktet. Tredjepart bør medbringe en udskrift af ordrebekræftelsen eller kunne fremvise denne digitalt.

Når produktet har forladt vores lokaler, kan Mark Hermann Chocolate ikke holdes ansvarlige, hvis der sker noget med produktet.

Vi anbefaler forsigtighed og placering på et skridsikkert underlag, hvis du transporterer en større kage i bil.

Er der aftalt levering af din ordre (f.eks. en bryllupskage), hvor du ikke selv kan være til stede ved afleveringstidspunktet, gør vi dig opmærksom på, at den, der modtager produktet (f.eks. en bryllupskage), gør det på vegne af dig som køber. Det betyder, at modtageren er ansvarlig for at godkende produktet.

Sker der noget med produktet efter levering, kan Mark Hermann Chocolate ikke holdes ansvarlig.

Mark Hermann Chocolate vil altid sørge for at komme med tydelig information om, hvordan et produkt skal opbevares, indtil det skal serveres. Dette netop for at sikre, at produktet lever op til vores høje kvalitetskrav.

 

PRISER FOR LEVERING

  • København inkl. Storkøbenhavn: 1.200kr
  • Resten af Sjælland: 1.700kr
  • Opsætning i forbindelse med levering: +500kr 
  • Fyn og Jylland: levering og evt. opsætning aftales individuelt

 

RETUR OG FORTRYDELSESRET

Du har som udgangspunkt ikke fortrydelsesret, når du køber fødevarer i webshop. Det vil sige, at du ikke kan fortryde hele eller dele af dit køb, hvis du fortryder din ordre hos www.mhchocolate.dk .

I sjældne tilfælde sker det, at to ordrer bliver byttet rundt, hvilket kan resultere i, at du modtager en forkert ordre. Det bringer vi naturligvis i orden. Ring venligst til os på +45 52 40 81 90 eller send os en e-mail på info@mhchocolate.dk så snart, at du opdager fejlen og så finder vi en løsning. Oplys venligst dit ordrenummer, når du kontakter os.

Vi har høje kvalitetskrav, men skulle du modtage en ordre, som du ikke mener lever op til disse krav, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Kunder hos Mark Hermann Chocolate skal være tilfredse med vores produkter, så skulle du modtage et produkt, som du ikke er tilfreds med, så kontakt os på telefonnummer +45 52 40 81 90 eller send os en e-mail på info@mhchocolate.dk og så finder vi en løsning. Oplys venligst dit ordrenummer, når du kontakter os. Hvis du henvender dig via e-mail, så vil vi sætte pris på, hvis du vedlægger et billede af det produkt, du ikke er tilfreds med. Dette er blot til vores interne brug og kvalitetstjek.

 

KLAGEADGANG

Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du kontakte Mark Hermann Chocolate via e-mail på info@mhchocolate.dk eller ring til os på +45 52 40 81 90.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning,kan du indsende en klage via Klageportalen for Nævnenes Hus.

 

Har du bopæl I et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommissionens online klageportal.

 

COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK

Se vores Cookie- og Privatlivspolitik.

 

BILLEDER

Vi forbeholder os retten til at poste billeder af din ordre på Mark Hermann Chocolates digitale kanaler (Instagram, Facebook og www.mhchocolate.dk), brochurer mc. Billederne vil kun blive brugt til at markedsføre Mark Hermann Chocolate i salgsøjemed. Vi tag’er ikke vores kunder medmindre vores kunder har tagget Mark Hermann Chocolate først på deres egen SoMe platform. Vi viser ingen firmalogoer på en kage, dessert eller andet produkt, som er produceret og købt hos Mark Hermann Chocolate medmindre, at vi har indgået en aftale herom med firmaet.

 

Copyright 2023 © - Mark Hermann Chocolate