Bemærk vores Fragt- og Leveringsbetingelser i de varme måneder

læs mere
Læs mindre

Bryllupskage

 

JERES LIVS BRYLLUPKAGE

Hos Mark Hermann Chocolate sørger vi for, at bryllupskagen fuldender jeres bryllupsfest - om det er til receptionen, efter middagen eller som dessert i selve bryllupsmenuen, sørger vi for en kage der pirrer alle sanserne.

Over årene har Mark Hermann Chocolate leveret mange bryllupskager, og vi har derfor god erfaring med at opfylde drømme og forventninger til den perfekte kage. Mark Hermann har kreeret en række smagssammensætninger, der vil give jer og jeres gæster en overdådig sanseoplevelse.

 

FORLØB OG PRISER

Vi har skabt et forløb, der skal støtte jer i at vælge den helt rigtige bryllupskage, og som gør processen nem og overskuelig.

I starter med at bestille og afhente en smagskasse til 190kr. Kassen indeholder to stykker af hver af vores seks smagskombinationer, ialt 12 stykker kage.

I smager på kagerne derhjemme og kan i den forbindelse også kigge nærmere på vores chokoladepynt.

Når I har besluttet jer for, hvilken smagskombination jeres bryllupskage skal have, kontakter I os enten på telefon 52 40 81 90 eller ved at sende en forespørgsel, hvorefter vi sammen gennemgår jeres valg samt alle detaljerne; afpyntning, farver, dato, antal kuverter mv. I er også velkomne til at leje et af vores stativer inkl. blomster/bladpynt. Lejen for dette er 500 kr. samt et depositum på 1.500kr. 

Kuvertprisen for en bryllupskage i vores faste sortiment inkl. afpyntning er 120kr. Minimumsbestilling for en bryllupskage er 24 kuverter.

Vi kan levere kagen efter aftale. Se vores Handelsbetingelser for leveringspriser.

I har også mulighed for at sætte jeres helt eget præg på smag og udformning af bryllupskagen ved et personligt møde i vores konditori. Det vil også være muligt at få en af vores konditorer til at præsentere og skære kagen for til brylluppet. Denne mulighed har en begyndende kuvert pris på 195kr og forudsætter minimum 50 kuverter.

 

NÆSTE SKRIDT

Se mere ved at klikke videre herunder og kontakt os endelig, hvis der er spørgsmål, I savner svar på.

Vi glæder os til at skabe jeres bryllupskage og give jer en sanseoplevelse for livet.

SMAGSKOMBINATIONER
LEJ ET STATIV - OPSÆTNING
SE MULIGHEDER FOR AFPYNTNING
BESTIL EN SMAGSKASSE
KONTAKT OS
HANDELSBETINGELSER
Copyright 2022 © - Mark Hermann Chocolate